Lost in Translation

Status:

Bolig: 1

Job: 0

Samlet blodvolumen: 4 1/2 L

Jeg er ikke længere hjemløs: jeg skal nu bo sammen med 9 (!) koreanere på ca. 75 (!) kvm i en luksuslejlighed på 32. etage i en skyskraber midt i byen! Det er den vildeste udsigt, og super rent over det hele (det er jo koreanere, vi taler om!), men det betyder også, at vi skal gøre rent hver eneste dag efter rotationsskema (der fik yndlingsroommate Karen vist lige eftermiddagskaffen galt i halsen, hva’? ...for hun ved udemærket godt at mit indre ur, for hvornår der skal gøres rent, IKKE er sat til at alarmere hver dag...nok nærmere engang hver 3. måned, men nu bliver det på korea-maner, Karen). ...men man kunne mistænke at det vil bliver lange halvanden måned, jeg skal bo i lejligheden, eftersom at INGEN af koreanerne taler engelsk (den ene af fyrene var så ny i Australien, at han ikke engang havde valgt sit ‘hvide’ navn endnu, og det siger ikke så lidt!)...men inkluderet i huslejen er al det ris, jeg kan spise, så det vejer det jo lidt op!?

Om halvanden måned regner Kimmie, Louise og jeg med at tage ud og arbejde et par mdr. på farm eller frugtplantage i New Zealand eller Australien for at spare penge på husleje, og for at få os éen på opleveren, så endnu engang takker jeg guderne for at mit nære forhold til dyr!


...og nu skal min nervøse far og mine forsikringsagenter lige lukke ørene (eller det er vel egentlig øjnene!?)...for jeg har været så rundt på gulvet over at skulle tage ‘voksne’ beslutninger, at jeg nu to gange er gået fra et ulåst, vidtåbent skab, så mit kamera, mac-computer og pas har været til fri afbenyttelse for alle interesserede, og den anden dag gik jeg så meget i mine egne tanker, og jeg var millimeter fra at blive ramt i baghovedet med bakspejlet på en bus (kunne mærke suset i mit hår!)...FLOT!...jeg frygter for hvad det næste bliver...!?

...og så fordi jeg åbenbart har taget så store, voksne beslutninger, så tog jeg en mindre velovervejet en (det måtte jo komme!) ...og valgte at give blod her til morgen; så idag har jeg både været rundt på gulvet OG svimmel...FLOT!

...men det var meget sjovt at se, hvordan de gør det her: man skal redegøre for sin færden gennem ALLE lande siden 1980, og redegøre for sexuelle partnere (ikke længere bare mand-mand-sex eller sex med biseksuelle mænd) og alle sygdomme, man nogensinde har fejlet; jeg skulle derudover også sværge med hånden på biblen OG ved mine yndlingskattes liv, at jeg havde drukket min. 3 hele glas væske og spist min. 1 måltid indenfor de sidste 3 timer! De tager det MEGET seriøst her (måske er det også derfor de har sat Røde Kors på opgaven!?)...jeg havde helt præstationsangst, da jeg sad og spiste morgenmad i morges, om det nu var godt nok, og da jeg så fortalte, at jeg havde helt ondt i maven (af at have spist for meget), så blev sygeplejersken helt bleg og spurgte, hvad jeg mente med, at jeg havde ondt i maven, men hun faldt lidt ned igen, da hun fik forklaringen...

...og når man er færdig med donationen, kommer man ud at sidde i en café, hvor en ca. 75-årig kvinde sørger for at donorerne har det godt; hun tøffede rundt med sit forklæde på og kaldte mig sweetheart og lavede en milkshake til mig med en lunet (!) chokolademuffin til! ...hun var mega sød; hun blev helt rød i kinderne, da en enarmet mand gjorde hende opmærksom på, at han altså ikke selv kunne åbne plastikken på sin muffin...

Tror I man kan snyde sig til at give blod oftere end hver 3. måned?? Det kan kun gå for langsomt med at komme tilbage dertil?