Køresyge og kakkadue-angreb

I dag stod jeg op kl. 5.50, selvom jeg først skal møde kl. 2 og så tænker I: ’hvorfor gjorde hun dog det?!’ …og det kan jeg godt forklare: det er fordi min underkøje-bo Lee valgte at starte sin dag med at onanere. Så tænker I; det kan da umuligt være så slemt; det er hun jo vant til; hun arbejder jo på psyk, og det kan I såmænd godt have ret i, men på psyk forventer man det, og der kan man også regne med at det stilner af, hvis man fx siger:

’Lee, please’

rimelig højt og med et lidt bestemt toneleje og vender sig i sengen med lidt ekstra store bevægelser…

…hvis det lille hint ikke kunne få affæren i aftagende fase, så kan det selvfølgelig forklares med, at jeg taler mega meget i søvne og generelt sover med meget store ’armbevægelser’!

Jeg prøvede så med et:

’Lee, I’m getting motion sickness up here’,

…hvilket man næsten kunne forvente ville være enden på dette menageri; igen: ikke samme forudsigelighed som på psyk!

’Oh my God’

med ekstra tryk på ’God’ skulle man have troet så kunne sætte trumf på, men nej, jeg måtte vente yderligere en del minutter på at hans vækkeur ringede kl. 5.30!

Stemningsbillede fra pigetoilettet (det skal lige siges at hårene ikke stammer fra mig!)

 Jeg vil sige, at jeg, udover det, har haft en lidt blandet weekend: den startede helt igennem i orden ved at brandalarmen gik ved 3-tiden fredag eftermiddag, og inden vi havde set os om var hotellet blevet stormet af 9 brandmænd og en brandkvinde, og vi var alle blevet tvunget ned på gaden; der gik dog ikke lang tid før gruppen af meget sure brandmennesker var gået igen, fordi der ikke var nogen brand; og jeg kan kun give de mennesker ret, der synes at hvis brandmennesker så gerne vil have en brand, så må de altså selv starte den!

The Strand Hotel set udefra

Derfra gik der ikke lang tid, før jeg opdagede, at vi har en kæle-kakkadue udenfor vores vindue (og det er ikke fordi jeg er den syge amatør-ornitolog,; det var fordi den gjorde meget kraftigt opmærksom på sig selv med sit skaberi!)…

I glæden over min nyfundne hobby vælger jeg så, at ville tage et par billeder af den fine fugl; jeg finder mit gigantkamera frem, åbner vinduet helt (eller så meget det nu kan lade sig gøre med vores trævinduer!) og giver mig så til at tage et par billeder eller to. Jeg lægger godt mærke til, at den nu er holdt op med det, den var i gang med, og har vendt sig helt om mod mig, og er begyndt at galpe op som en anden misforstået hankat, men jeg tænker, at den da umuligt kan have opdaget mig (jeg er jo musestille og har ingen øjne!), hvilket godt kan være forklaringen på, hvorfor jeg bliver så overrasket, da den letter fra sin pæl, 3 meter fra mig, og flyver direkte mod mit hoved; jeg når lige nøjagtigt at få lukket vinduet, inden jeg dør af skræk, og jeg vil ikke sige at det liv, jeg nåede at se passere revy, var det mest interessante, men jeg vil alt i alt sige, at der var lagt i selen til en rigtig spændende weekend!!

Her er kæle-fuglen: Ihh, hvor er den fin!

Her giver den advarselsråbet

Her har den vendt sig om og kigger direkte på mig!

Her har den nu vendt sig og er begyndt at baske advarslende med vingerne

Og her flyver den så direkte mod mig!

Her har den så fundet en anden pæl, mens den regrupperer og planlægger, hvordan den skal gøre det af med mig!

Lørdag morgen sidder jeg fredeligt på tagterrassen i solskinnet og nyder min morgenmad, da en gruppe, på ca. 10-15 mennesker fra hotellet, dansende og iført kostumer og parykker indtager min ellers så fredelige morgen.

Jeg lægger mig i seng igen, og så kommer anabole Brett ind på vores værelse med et lettere chokeret udtryk i ansigtet og fortæller, at han havde ligget helt fredeligt i sin underkøje fredag aften og set film på sin computer, og så var en australsk fyr kommet ind på værelset, var gået i gang med at ’pule’ (Brett’s ord ikke mine!) den irske pige der lå skråt overfor ham i overkøjen uden så meget som et ’hej’. De havde (ifølge Brett) haft gang i de vildeste stillinger, og mens han selv bare prøvede at komme sig over det scenario, han var vidne til, var der kommet en homoseksuel fyr fra hotellet ind på værelset og var begyndt at kaste med våde servietter efter parret, men den australske fyr fortsatte ufortrødent, mens han som i et andet forskruet computerspil prøvede at undvige de våde servietter.

Da det hele så havde fået sin ende, begyndte parret at råbe op om ’sexual assault’, og Chris (der var kommet ind i værelset og havde hørt historien, og var svært utilfreds med at han ikke også havde været hjemme og dermed vidne) var ved at vælte om af grin, for som han sagde, man kunne godt forvente, at hvis man bliver ’assaulted’ mens man har sex, så er det ’sexual assault’, men det er bare ikke helt sådan, det hænger sammen!! 
Gotta love Chris og Brett!!

Brett (der nogenlunde var ved at være kommet sig ovenpå sin fredag aften!) kunne også fortælle at grunden til at min morgenmadshygge var blevet spoleret, var fordi nærmest hele hotellet havde været på stoffer (undtagen værelse 17, hvor vi alle var gået i seng kl. halv elleve!); hvilket igen kan forklare, hvorfor jeg ikke kunne forstå et ord af, hvad de dansende mennesker på taget sagde og hvorfor alle toiletterne flød med åbnede kondompakker!

Den lille fyr, som vist nok hedder en possum, og som i hele sidste uge var våd, fordi det regnede og hans lille hule ikke kunne holde ham tør

Efter denne morgen var weekenden rigtig skudt i gang, og jeg havde besluttet, at jeg aldrig og aldrig ville forlade The Strand Hotel; det var her jeg skulle ende mine dage, og da Oscar, en af de svenske fyre, spurgte mig da klokken var omkring fem om eftermiddagen, om vi skulle drikke os ned, så var jeg da heller ikke den, der sagde ’nej’!

Vi gik til bottle-shoppen, købte en masse alkohol, satte os på tageterrassen, fandt et drikkespil på nettet og derfra gik der ikke mange timer, før jeg lagde mig i Lee’s seng (fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue at kravle op i egen seng!) med en pose foran mig, og fra det øjeblik gik der heller ikke lang tid før der stod en gruppe roommates og ikke-roommates og tog billeder af mig i min sølle tilstand, og af Lee, der som den gentleman, han er, havde lagt sig i min køje. Der gik dog yderligere nogle timer før det gik op for mig, at det rent faktisk passer at Lee sover nøgen i sin seng (og som jeg nu ved, også gør mange andre ting i den seng!?)!

Smukke træer i Hyde Park

Tømmermænd blev dog sovet ud på stranden med de engelske fyre i høj solskin og uden solskoldning, så alt endte jo lykkeligt…

…eller det var så lige indtil jeg opdagede, at jeg i min fuldskab havde mistet min gaffel, og at nogen havde stjålet for 100 kr. mad fra min hylde i køkkenet (hvem fanden stjæler flydende kunstigt sødemiddel? Der er jo for helvede ikke engang nogen, der køber det!!?) …og at det var en, der havde stjålet min Nokia-oplader fra mit værelse, mens jeg var på stranden!

Det havde været rigeligt for mig til at toppe min weekend af, men det stoppede ikke der, for min chef fortalte mig så, at de kun kan tilbyde mig 9 timer i denne uge, fordi de igen har valgt at udskyde at øge åbningstiden!!

Den svenske pige er mega knotten hele tiden, hvilket vil sige at hendes kæreste Oscar heller ikke er i top humør altid, og Lee’s humør er også meget svingende, fordi han er tvunget til at forlade Australien d. 24/12, pga. han da har brugt sine maksimale 2 års visa, og der venter ham garanti for arbejdsløshed hjemme i Manchester.

Grundet surmuleri og morgenenes seance, kan jeg ikke afvise at jeg ikke bliver hængende på The Strand Hotel til mine dages ende!

'Hi there! How are you?'

Status:

Kærlighedsliv: intet, faktisk på grænsen til minus

Arbejdsliv: oh yeah!

Økonomi: klart bedre end ved sidste indlæg

Fodertilstand: + 3-5 kg

Generel tilfredshed med livet: +++

Jeg tilføjer igen lige lidt random stemningspics: her billede af CBD set fra botanisk have

Min chef løj gudskelov ikke for min numse: jeg fik masser (MASSER!) af timer efter sidste indlæg: 50+ timer om ugen i 12 dage til en samlet løn på 5500 DKR før skat! Og for de ikke så matematiskt anlagte kan jeg afsløre, at det er en elendig timeløn, men gudskelov er jeg pr. dags dato begyndt at tjene mine 17 $ (= 93.5 DKR) i timen, så nu begynder det at ligne noget! Jeg får derudover masser af gratis mad, når jeg er på arbejde eller skal hjem efter en lang arbejdsdag!

Efter at have set mig rende rødblussende og på alle måder svedende og stønnende rundt og forsøge mig som kitchen hand, opgav mine chefer den plan og ansatte en fyr i stedet, og satte mig bag disken, så nu er jeg totalt ’down’ med hospitality-lingo, og ikke kun kunderne i delien, men også ekspedienterne i butikkerne og de ansatte på hotellet får lige et ’Hi. How are you?’ med på vejen, så høflig og ikke mindst australsk er jeg nemlig blevet!!

Yndlingskorianer, Kerry, poserer til venstre i billedet

Egentlig skulle dette indlæg have været et tribute-indlæg om mit nye fantastiske neighbourhood Darlinghurst, fordi det bare er det mest fantastiske område i Sydney og måske endda også i verden (hvis man var sådan lidt international kunne man næsten finde på at kalde det ’amazing’, specielt nu hvor det er det område, hvor homoerne bor!), men vejret skiftede til regnvejr inden jeg fik en chance for at tage mine stemningsbilleder! …og det er ikke fordi at Darlinghurst ikke stadig er smuk i regnvejr, for det er det bestemt, men jeg ejer desværre ikke et regnslag til mit kamera (hvor kikset ville det ikke også lige være?), så I må vente på billeder + tribute!

Flagermus-træ i botanisk have

Der var desværre ikke amoriner i luften alligevel, for da jeg sms'ede til Helio, at jeg gengældte hans kærlighed, fik jeg svaret:

’I’m just jokey, sugar!’,

så det var selvfølgelig lidt en bet, når man lige havde set bryllup og børn for sig, men sådan er livet jo engang imellem!

…som en lille trøstepræmie, var en af de andre fyre på arbejdet blevet inspireret og havde visket beskeden ud og erstattet den med:

’For a good time: call 0405 235 868. Mitch’,

hvilket jeg så vil overveje som et lille plaster på såret!!

Vejen, jeg bor på, set fra Hyde Park

Cristina, I love U!

Status:

Kærlighedsliv: +++

Arbejdsliv: +++

Hudfarve: stadig dejfarvet

Fysisk form: (gisp!)

Min dag må bestemt beskrives som en af de bedre: jeg mødte på arbejde til en besked på vores opslagstavle, der hed:

’Cristina, I love U! Please call me. 0425 059 349. Helio’

Det er ikke hver dag, at jeg får kærlighedserklæringer, så jeg vil faktisk sige, at jeg blev overrasket... og egentlig også glad! ...og der gik ikke lang tid efter det, før min chef fortalte min numse (som var den eneste del af mig, der var synlig, fordi resten af mig var i gang med at vaske gulv i kølerummet), at jeg ville få mange flere timer i denne uge end først aftalt (som i RIGTIG MANGE timer!).

Resten af vagten tilbragte jeg dog med at rende rødblussende og stønnende rundt, for til sidst at få en kommentar fra min anden chef, om at jeg burde ’toughen up’, hvilket vel næsten må kunne oversættes til, at jeg skal se at få mig noget hår på brystet og gro mig et ’par’, så i morgen vil jeg løbe mig en lang tur på det varmeste tidspunkt af dagen uden vandflaske og så måske (vægt)løfte nogle børn i parken (og selvfølgelig tage armbøjninger på knoerne!!). Og så tror jeg, at jeg vil spytte en masse (med lyd!) undervejs, bare for at lægge stilen!! 
Hvis der er nogen, der har andre forslag, er de mere end velkomne (kommentarer er generelt ALTID velkomne!!!)!

Så snart jeg er ’toughenet up’ skal I selvfølgelig nok få billeder!!

…jeg sagde ikke til selvsamme chef, at han burde stille sig op på en mælkekasse, så han kunne se mig i øjnene, når han talte til mig, og han burde være holdt op med at blege sine tænder for mange (!) blegninger siden (man er vel et høfligt menneske??)…og det mærkelige er, at jeg havde ikke beklaget mig det mindste; mit humør havde af åbenlyse årsager været helt i top!!

Jeg tilføjer lige lidt random stemningspics; her er det i forgrunden fyren,  der tidligere har sovet i min seng, og slæbt en masse tilfældige piger op i den (det er en overkøje!). Bare rolig; jeg har hældt en god liter håndsprit (tak, far!) ud over seng og væg!! Næsten alle pletter er væk!

Måske jeg kan skyde skylden for min åbenbart lausige arbejdsindsats på min dårlige nattesøvn? Jeg vågner med panikangst flere gange hver nat, fordi min roommate, i køjen under min, bliver ved med at joke om, at han vil komme op og lægge sig i min seng om natten!

Helt til højre er det min senge-makker. De andre to er mine svenske roommates!

Mig, der er glad, fordi jeg har fået en iPhone 4S

Louise, der er glad, fordi hun har fået en Bubblegum McFlurry

Kimmie, der er glad, fordi hun har drukket masser af Frozen Magaritas og derved har fået en gratis Sombrero

Rotationsrunde på the Strand Hotel

Status:

Bolig: 0

Job: ca. 1/8

Økonomi: (ingen kommentarer!)

Socialt liv: oh yeah!

Fodertilstand: (gisp!)

I skrivende stund sidder jeg i baren på mit usle hostel sammen med mine nye engelske venner (som har en forkærlighed for anabole steroider og protein-drik), og venter på, at jeg kan få nøglen til mit nye værelse.

Mit første værelse på The Strand Hotel

Her på The Strand Hotel er deres bookingsystem nemlig ikke avanceret nok til at sørge for, at vi ikke skal ’rotere’ jævnligt! …men så får vi da også afprøvet nærmest alle værelser og mødt en masse nye mennesker!? Denne gang skal jeg bo med mine svenske trivia-venner, så det er lige til at overkomme!

Køleskabet i det lille køkken

Mandag morgen kl. 7 forlod jeg mine yndlingskoreanere, for at tage en tur til Melbourne med Kimmie og Louise for at opleve Melbourne Cup, der er et stort årligt derby-event, hvor folk i alle samfundslag dresser sig max. op og hele byen lukker ned, fordi alle skal til Cuppen!

Vi var selvfølgelig også dresset max op!

Kimmie havde på forhånd besluttet at vores liv hver især alligevel ikke var værd at leve, og at vi derfor skulle flyve med ’Tiger Airways’, som er det absolut billigste indenrigs flyselskab i Australien, og som først fornyligt har fået deres licens tilbage, fordi de havde haft en lidt lige lovlig lemfældig omgang med sikkerhedsregler.

Vi skulle selv gå de 900 m fra flyet over taxi-arealet til ankomsthallen (de havde markeret ruten for os ved binde en tørresnor om nogle skraldespande, så vi ikke skulle fare vild og ved et uheld blive ramt af passende fly! Pænt af dem!). 

Vores boardingpasses - Tiger-style

Ankomsthallen kan vist mest præcist beskrives som et halvtag over et bagagebånd (jeg har desværre ikke billeder, for som de fleste ved, er jeg ikke en ’letvægtsrejsende’, så jeg havde pakket ca. 15-20 kg håndbagage fordelt på 3 genstande og det efterlod ikke mange frie hænder til fotografering!)

Personalets uniformer var der til gengæld ikke sparet penge på - high-end stuff!!

…hvad der ikke var inkluderet i de 15 kg var en jakke og lukkede sko (+sokker), hvilket ellers havde været en fremragende ting at medbringe, nu hvor der kun var 17-19 grader i Melbourne, så jeg var blå-lilla fra jeg steg af flyet til jeg ankom i Sydney nogle dage senere!! …jeg tror, at jeg tjekker vejrudsigten, inden jeg tager nogen steder næste gang!?

Humøret var dog stadig højt ...ihvertfald, når der var mad involveret!!

Tirsdag i sidste uge fik jeg mig et job og var til oplæring 3 dage til en timeløn på ca. 45-50 kr. (halli hallo, hva’? Det er lige niveauet under flaskedreng i Netto!), men efter de er begyndt at betale mig rigtig løn (ca. 95 kr i timen), har de skåret seriøst ned i mit timeantal, så jeg i denne uge kun har 3.5 time og næste uge kun har 10.5 time, men de har lovet mig mange flere timer, så snart de udvider den daglige åbningstid med 3 timer om nogle uger, så det må I gerne lige krydse fingre for virkelig passer, for ellers ser min økonomi snart rimelig sort ud!

Stillingen hedder igen ’Kitchen Hand’, hvilket betyder rengøring og madforberedelse, men denne gang virker det mere tilforladeligt, for det er en deli, så der er næsten ingen madlavning og intet komfur, så der er stort set ingen rengøring!

Med tiden er det meningen, at jeg også skal stå bag disken og betjene kunder og lave kaffe! Igen kun hvis det rent faktisk passer, hvad de siger!