Status:
Kærlighedsliv: +++
Arbejdsliv: +++
Hudfarve: stadig
dejfarvet
Fysisk form: (gisp!)
Min dag må bestemt
beskrives som en af de bedre: jeg mødte på arbejde til en besked på vores
opslagstavle, der hed:
’Cristina, I love U!
Please call me. 0425 059 349. Helio’
Det er ikke hver
dag, at jeg får kærlighedserklæringer, så jeg vil faktisk sige, at jeg blev
overrasket... og egentlig også glad! ...og der gik ikke lang tid efter det, før min chef fortalte
min numse (som var den eneste del af mig, der var synlig, fordi resten af mig
var i gang med at vaske gulv i kølerummet), at jeg ville få mange flere timer i
denne uge end først aftalt (som i RIGTIG MANGE timer!).
Resten af vagten
tilbragte jeg dog med at rende rødblussende og stønnende rundt, for til sidst at
få en kommentar fra min anden chef, om at jeg burde ’toughen up’, hvilket vel
næsten må kunne oversættes til, at jeg skal se at få mig noget hår på brystet
og gro mig et ’par’, så i morgen vil jeg løbe mig en lang tur på det varmeste
tidspunkt af dagen uden vandflaske og så måske (vægt)løfte nogle børn i parken (og
selvfølgelig tage armbøjninger på knoerne!!). Og så tror jeg, at jeg vil spytte
en masse (med lyd!) undervejs, bare for at lægge stilen!!
Hvis der er nogen, der har andre forslag, er de mere end velkomne (kommentarer er generelt ALTID velkomne!!!)!
Hvis der er nogen, der har andre forslag, er de mere end velkomne (kommentarer er generelt ALTID velkomne!!!)!
Så snart jeg er
’toughenet up’ skal I selvfølgelig nok få billeder!!
…jeg sagde ikke til
selvsamme chef, at han burde stille sig op på en mælkekasse, så han kunne se
mig i øjnene, når han talte til mig, og han burde være holdt op med at blege
sine tænder for mange (!) blegninger siden (man er vel et høfligt menneske??)…og
det mærkelige er, at jeg havde ikke beklaget mig det mindste; mit humør havde
af åbenlyse årsager været helt i top!!
Måske jeg kan skyde
skylden for min åbenbart lausige arbejdsindsats på min dårlige nattesøvn? Jeg vågner med panikangst flere gange hver nat, fordi min roommate, i køjen under min, bliver ved med at joke om, at han vil
komme op og lægge sig i min seng om natten!
![]() |
Helt til højre er det min senge-makker. De andre to er mine svenske roommates! |
![]() |
Mig, der er glad, fordi jeg har fået en iPhone 4S |
![]() |
Louise, der er glad, fordi hun har fået en Bubblegum McFlurry |
![]() |
Kimmie, der er glad, fordi hun har drukket masser af Frozen Magaritas og derved har fået en gratis Sombrero |
Får helt lyst til at komme ned og drikke Magaritas med jer - du er jo stukket af fra det brune novembervejr - lyder som om det er turen vejr! Dejligt!
SvarSletFandt ikke helt ud af om du fik hilst på mine venner i Melbourne. De husker mig nok tydeligt (1980)på mine buskede bakkenbarter, skulderlange hår og sorte kassebukser?
SvarSletJo, far, jeg fik faktisk spurgt, og Melbourne taler stadig (dagligt!) og Far & Leif; hvordan kan de andet!? ;)
SvarSletStort tillykke med at du endelig fik postet en kommentar! Det tog kun 12 indlæg! ;)
Tak Christine for din ros og tillid til mine evner udi blog skrivning :-).Vil gerne høre lidt mere om dit arbejde som kitchenhand samt lidt mere om dit sociale liv på byens 2 mest beskidte Hostel :-).Er din nye Iphone sat op til I message?
SvarSlet