tirsdag den 29. november 2011

Køresyge og kakkadue-angreb

I dag stod jeg op kl. 5.50, selvom jeg først skal møde kl. 2 og så tænker I: ’hvorfor gjorde hun dog det?!’ …og det kan jeg godt forklare: det er fordi min underkøje-bo Lee valgte at starte sin dag med at onanere. Så tænker I; det kan da umuligt være så slemt; det er hun jo vant til; hun arbejder jo på psyk, og det kan I såmænd godt have ret i, men på psyk forventer man det, og der kan man også regne med at det stilner af, hvis man fx siger:
’Lee, please’
rimelig højt og med et lidt bestemt toneleje og vender sig i sengen med lidt ekstra store bevægelser…
…hvis det lille hint ikke kunne få affæren i aftagende fase, så kan det selvfølgelig forklares med, at jeg taler mega meget i søvne og generelt sover med meget store ’armbevægelser’!
Jeg prøvede så med et:
’Lee, I’m getting motion sickness up here’,
…hvilket man næsten kunne forvente ville være enden på dette menageri; igen: ikke samme forudsigelighed som på psyk!
’Oh my God’
med ekstra tryk på ’God’ skulle man have troet så kunne sætte trumf på, men nej, jeg måtte vente yderligere en del minutter på at hans vækkeur ringede kl. 5.30!

Stemningsbillede fra pigetoilettet (det skal lige siges at hårene ikke stammer fra mig!)

 Jeg vil sige, at jeg, udover det, har haft en lidt blandet weekend: den startede helt igennem i orden ved at brandalarmen gik ved 3-tiden fredag eftermiddag, og inden vi havde set os om var hotellet blevet stormet af 9 brandmænd og en brandkvinde, og vi var alle blevet tvunget ned på gaden; der gik dog ikke lang tid før gruppen af meget sure brandmennesker var gået igen, fordi der ikke var nogen brand; og jeg kan kun give de mennesker ret, der synes at hvis brandmennesker så gerne vil have en brand, så må de altså selv starte den!

The Strand Hotel set udefra

Derfra gik der ikke lang tid, før jeg opdagede, at vi har en kæle-kakkadue udenfor vores vindue (og det er ikke fordi jeg er den syge amatør-ornitolog,; det var fordi den gjorde meget kraftigt opmærksom på sig selv med sit skaberi!)…
I glæden over min nyfundne hobby vælger jeg så, at ville tage et par billeder af den fine fugl; jeg finder mit gigantkamera frem, åbner vinduet helt (eller så meget det nu kan lade sig gøre med vores trævinduer!) og giver mig så til at tage et par billeder eller to. Jeg lægger godt mærke til, at den nu er holdt op med det, den var i gang med, og har vendt sig helt om mod mig, og er begyndt at galpe op som en anden misforstået hankat, men jeg tænker, at den da umuligt kan have opdaget mig (jeg er jo musestille og har ingen øjne!), hvilket godt kan være forklaringen på, hvorfor jeg bliver så overrasket, da den letter fra sin pæl, 3 meter fra mig, og flyver direkte mod mit hoved; jeg når lige nøjagtigt at få lukket vinduet, inden jeg dør af skræk, og jeg vil ikke sige at det liv, jeg nåede at se passere revy, var det mest interessante, men jeg vil alt i alt sige, at der var lagt i selen til en rigtig spændende weekend!!

Her er kæle-fuglen: Ihh, hvor er den fin!

Her giver den advarselsråbet

Her har den vendt sig om og kigger direkte på mig!

Her har den nu vendt sig og er begyndt at baske advarslende med vingerne

Og her flyver den så direkte mod mig!
Her har den så fundet en anden pæl, mens den regrupperer og planlægger, hvordan den skal gøre det af med mig!
Lørdag morgen sidder jeg fredeligt på tagterrassen i solskinnet og nyder min morgenmad, da en gruppe, på ca. 10-15 mennesker fra hotellet, dansende og iført kostumer og parykker indtager min ellers så fredelige morgen.
Jeg lægger mig i seng igen, og så kommer anabole Brett ind på vores værelse med et lettere chokeret udtryk i ansigtet og fortæller, at han havde ligget helt fredeligt i sin underkøje fredag aften og set film på sin computer, og så var en australsk fyr kommet ind på værelset, var gået i gang med at ’pule’ (Brett’s ord ikke mine!) den irske pige der lå skråt overfor ham i overkøjen uden så meget som et ’hej’. De havde (ifølge Brett) haft gang i de vildeste stillinger, og mens han selv bare prøvede at komme sig over det scenario, han var vidne til, var der kommet en homoseksuel fyr fra hotellet ind på værelset og var begyndt at kaste med våde servietter efter parret, men den australske fyr fortsatte ufortrødent, mens han som i et andet forskruet computerspil prøvede at undvige de våde servietter.
Da det hele så havde fået sin ende, begyndte parret at råbe op om ’sexual assault’, og Chris (der var kommet ind i værelset og havde hørt historien, og var svært utilfreds med at han ikke også havde været hjemme og dermed vidne) var ved at vælte om af grin, for som han sagde, man kunne godt forvente, at hvis man bliver ’assaulted’ mens man har sex, så er det ’sexual assault’, men det er bare ikke helt sådan, det hænger sammen!! 
Gotta love Chris og Brett!!
Brett (der nogenlunde var ved at være kommet sig ovenpå sin fredag aften!) kunne også fortælle at grunden til at min morgenmadshygge var blevet spoleret, var fordi nærmest hele hotellet havde været på stoffer (undtagen værelse 17, hvor vi alle var gået i seng kl. halv elleve!); hvilket igen kan forklare, hvorfor jeg ikke kunne forstå et ord af, hvad de dansende mennesker på taget sagde og hvorfor alle toiletterne flød med åbnede kondompakker!

Den lille fyr, som vist nok hedder en possum, og som i hele sidste uge var våd, fordi det regnede og hans lille hule ikke kunne holde ham tør
Efter denne morgen var weekenden rigtig skudt i gang, og jeg havde besluttet, at jeg aldrig og aldrig ville forlade The Strand Hotel; det var her jeg skulle ende mine dage, og da Oscar, en af de svenske fyre, spurgte mig da klokken var omkring fem om eftermiddagen, om vi skulle drikke os ned, så var jeg da heller ikke den, der sagde ’nej’!
Vi gik til bottle-shoppen, købte en masse alkohol, satte os på tageterrassen, fandt et drikkespil på nettet og derfra gik der ikke mange timer, før jeg lagde mig i Lee’s seng (fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue at kravle op i egen seng!) med en pose foran mig, og fra det øjeblik gik der heller ikke lang tid før der stod en gruppe roommates og ikke-roommates og tog billeder af mig i min sølle tilstand, og af Lee, der som den gentleman, han er, havde lagt sig i min køje. Der gik dog yderligere nogle timer før det gik op for mig, at det rent faktisk passer at Lee sover nøgen i sin seng (og som jeg nu ved, også gør mange andre ting i den seng!?)!


Smukke træer i Hyde Park
Tømmermænd blev dog sovet ud på stranden med de engelske fyre i høj solskin og uden solskoldning, så alt endte jo lykkeligt…
…eller det var så lige indtil jeg opdagede, at jeg i min fuldskab havde mistet min gaffel, og at nogen havde stjålet for 100 kr. mad fra min hylde i køkkenet (hvem fanden stjæler flydende kunstigt sødemiddel? Der er jo for helvede ikke engang nogen, der køber det!!?) …og at det var en, der havde stjålet min Nokia-oplader fra mit værelse, mens jeg var på stranden!
Det havde været rigeligt for mig til at toppe min weekend af, men det stoppede ikke der, for min chef fortalte mig så, at de kun kan tilbyde mig 9 timer i denne uge, fordi de igen har valgt at udskyde at øge åbningstiden!!

Den svenske pige er mega knotten hele tiden, hvilket vil sige at hendes kæreste Oscar heller ikke er i top humør altid, og Lee’s humør er også meget svingende, fordi han er tvunget til at forlade Australien d. 24/12, pga. han da har brugt sine maksimale 2 års visa, og der venter ham garanti for arbejdsløshed hjemme i Manchester.

Grundet surmuleri og morgenenes seance, kan jeg ikke afvise at jeg ikke bliver hængende på The Strand Hotel til mine dages ende!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar