Efter det er gået op for mig, at min far giver min blog-adresse til alle, han møder (og sikkert også snart putter den på alle indkaldelseskort til tandklinikken...) så vil jeg fremover prøve at hæve niveauet en smule; og eftersom jeg hverken er blevet bedre til det skriftlige, eller på anden måde er blevet mere vittig siden sidst, vil jeg gøre det ved at putte billeder på min blog (halli hallo, hva'?), hvis jeg altså kan finde ud af, hvordan man får gennemført det!? Jeg har det problem, at jeg har købt mig et gigantisk kamera (japser-kamera, som Kimmie kalder det!), og det der åbenbart er med store kameraer, er at de også tager gigantiske billeder! ...så ved I det!
Men gigantiske billeder kan ikke være på en diskret blog, som min, så jeg får brug for hjælp til at finde ud af, hvordan jeg får dem ned i størrelse (uden at lave dem til en zip-fil; tak for ‘hjælpen’ Macbook Pro!)
Og så lige en sidebemærkning: det er kommet til min opmærksomhed at der er nogen, der læser min blog UDEN at registrere sig som fast læser; og til disse ‘sortseere’ vil jeg bare sige: ‘Jeg ved, hvem I er, OG jeg ved, hvor I bor (eller ihvertfald hvilket land I bor i, for det holder blogger.com nemlig øje med!), så I kan lige så godt bekende kulør, i stedet for at gå rundt med en sort, sort samvittighed!? :) ...mine læsere i Thailand, USA, Brasilien og Rusland er selvfølgelig undtaget denne regel; jeg er bare beæret over, at I læser med, selvom det er på dansk; det er sgu dedikation på højt plan!
Idag er min sidste dag i den vestlige verden; fra nu af bliver det Korean-style, og efter opfordringer fra offentligheden ser jeg mig selvfølgelig nødsaget til at få mig et asiatisk navn, som jeg lige skal have lov til at tænke lidt over. Og specielt tak til Louise for den gode idé, for det løser nemlig også mit problem med, hvordan jeg skal kunne give blod oftere end hver 3. måned!? Sweeet!!
...hvilket bringer mig videre til det næste punkt; det er nemlig også gået op for mig, at jeg åbenbart kronisk ligner en, der skal nyse, for dagen efter jeg havde givet blod var jeg åbenbart stadig lidt lav i blodtryk, så jeg rejste mig lidt for hurtigt og kunne lige pludselig ikke rigtig se noget, og for så ikke at knalde direkte ind i glasruden, som skiller tagterassen fra spiseområdet, så stod jeg stille i nogle sekunder, hvorefter at nogle mænd spurgte om jeg skulle nyse; for jeg lignede helt klart en, der skulle nyse; så nu er spørgsmålet; hvad er værst? At ligne en, der skal nyse...eller en på 40 år (når man kun er 25)?
Det behøver I ikke svare på, for jeg er jo så heldig at gøre rent bord i den henseende, så det faktisk ikke betyder noget!?
Jeg har ikke rigtig lyst til at flytte ind til min nye koreanske familie, for jeg fik den klare fornemmelse, at jeg ikke skulle opfatte mig selv som velkommen, hvis jeg ikke havde købt mig et par slippers; min udlejer udpegede endda nøjagtigt, hvor jeg kunne købe et par slippers, nemlig det koreanske supermarked lige rundt om hjørnet, så jeg turde ikke møde op i lejligheden uden et par slippers...fra det koreanske supermarked...og mens jeg betalte mit depositum fortalte jeg min udlejer, at jeg ville komme med de første af mine ting dagen efter, så svarede han, at jeg skulle komme efter kl. 17; og jeg prøvede at argumentere for at når nu jeg har nøgle (og havde betalt min husleje), så kunne jeg jo bare komme, når jeg havde lyst, men det prellede bare af!
...jeg ved ikke lige præcis, hvad han forventede, at jeg ville gøre, hvis jeg gik ind i lejligheden uden opsyn; om han var bange for, at jeg gik ind uden slippers, bare på strømpesokker, eller om han forventede, at jeg ville tage hans tilbud om ‘gratis ris’ så seriøst, at han ville komme hjem til en ris-tom lejlighed eller hvad han havde forventet, men jeg sneg mig ihvertfald rundt og følte mig som en tyv i natten, selvom jeg endda havde mine slippers på og lod risene urørt!?
...men jeg forsvinder desværre fra sendefladen de næste par dage, for i eftermiddag skal jeg checke ud fra mit hostel og flytte mine sidste ting til Chinatown, og dernæst skal jeg i byen med Louise og hendes udlejer og dennes veninder og høre jazz og drikke os i hegnet, hvorefter vi bagstive skal til fødselsdagslagkage og champagne (!?) i den danske kirke, så vi kan networke lidt og finde ud af, hvordan vi får os et job i dette herrens land!? ...og det falder på en perfekt weekend, for i denne weekend starter sommertiden (som de hernede kalder daylight savings!) og vi bliver derfor en time mere bagstive end ellers! Perfekt!
So long!
