...i skrivende stund ligner jeg en kvinde på min. 40 år, og det er ikke engang bare min egen mening; da jeg passerede den franske skole i Sydney holdt de andre mødre døren for mig ind til skolen, fordi de var helt sikre på, at jeg skulle ind og hente mine børn...
...og det er ikke bare det forfærdelige i at ligne en midaldrende bankdame; det kan jeg sagtens tage, mere forfængelig er jeg heller ikke; det er det forfærdelige i, at hver gang jeg træder ud fra en frisør (når jeg har besluttet mig for, at der skal ske noget nyt), så er jeg lige blevet min. 10 år ældre at se på, fordi det åbenbart er det, som resten af mit ydre dikterer..(tak til mors side af familien for tunge øjenlåg og gigantisk numse!)... (og ja, måske endda også min personlighed?)...og det er ikke en sandhed, jeg var klar til at se i øjnene...
...jeg er altså lidt spændt på, hvordan mit hår kommer til at se ud efter det er blevet vasket; jeg har en svag anelse om, at min nye fritz meget nemt kunne komme til at ligne min mormors (og det er nu ikke, fordi hun ikke var pæn, for det var hun bestemt, men 40 år var i forvejen i overkanten for mig!)...
...og som om det ikke var slemt nok, så blev jeg også ved med at gå forbi lygtepæle med opslag om ledige værelser til billig husleje og fik så helt dårlig samvittighed over, at jeg stadig ikke har ledt efter en bolig...så jeg ringede til en af annoncerne og fik lov at se det; heldigvis var det helt elendigt, men de tyske piger, som jeg så det med, havde lige set et andet værelse, der havde været fantastisk, men hvor der kun var plads til en person! Og det værelse var til gengæld helt fantastisk; lejligheden var super flot, og udsigten fantastisk, men jeg ved ikke, om jeg er den, der må flytte ind i lejligheden før i morgen (det er først kl. 18.00, så jeg synes ikke, at I skal holde vejret imens!).
...og da jeg så i ægte selvmedlidenhed over min nye alder (!) og manglende base (det var før jeg havde set den fantstiske lejlighed, der måske kan blive min!)...gik ind på en tank for at købe mig nogle trøste-is, kom jeg i snak med fyren bag disken, hvor han til sidst spurgte om han ikke skulle ringe til sin fætter, som har en café i city, så jeg måske kunne få et job den vej igennem! Det måtte han da for min skyld gerne!!
...jeg har dog fået en del sms’er fra min nye, gode indiske ven, så måske han bare har opdigtet denne fætter, som vist nok også startede med at være en bror, fordi han bare gerne ville have mit nr...det er jo set før...eller dvs. det var vist med modsat fortegn, hvor en fyr bad om mit nr. så vi kunne drikke kaffe, men ringede og ville have mig til at tegne abonnement på Jyllands Posten...men princippet er det samme...eller sådan da...
...og så har jeg overført 10.000 DKR til min australske konto (var det nervepirrende, eller hvad vil I gætte på?), og det koster mig et gebyr på (hold nu fast!) 200 DKR!!
...så der er rigeligt at bruge penge på hernede!
...men nu vil jeg smutte igen, så jeg kan svare på sms’erne fra min nye ven; det kan faktisk være at hans fætter rent faktisk eksisterer, men at han er 40+ og at det faktisk er et giftemål, der venter mig, og ikke et job i en café, det må I vente til næste indlæg på at finde ud af...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar