mandag den 17. oktober 2011

Find Holger et job, please!

Jeg har gået og ventet på, at der skulle ske noget spændende i mit liv, så jeg kunne skrive om det, men jeg må nu sande, at det ikke kommer til at ske, deraf dette indlæg: (fantastisk reklame, jeg lige fik lavet for mit eget indlæg der, hva'??) 
På jobfronten er der sket det, at jeg fik et job som opvasker til 66 kr i timer (halli hallo, hva'?), men det blev desværre en ret kort affære, for som I ved, er jeg jo for 'pretty' til at stå og vaske fedtede gulvmåtter og rense afløb med de bare næver, (mens jeg har tårer i øjenene, fordi min ryg føler at forholdene nærmere er bygget til asiater på 1.55 end danskere på 1.80). Jeg fik dog efter endt vagt kæmpet mig hjem gennem bydelen Kings Cross (som er Sydneys Red Light District) foroverbøjet (og med frygten for at nogen ville tage det som en opfordring til sex). ...OG jeg tog den tilsvarende tur på arbejde igen dagen efter, fordi jeg troede at det ville skaffe mig min løn for den første vagt, men NEJ(!): det viser sig at lønningsdag er onsdag og ikke søndag, så jeg har stadig ingen penge fået...(kommentarer om eventuel løn fra andre slags indtægtskilder frabedes!)
...det bliver spændende om jeg ser så meget som en krone af min løn, for over-opvaskeren, som jeg stadig ikke kan finde ud af om er en mand eller en kvinde (det er en Anja Andersen-situation, vi har her; der er både for og imod!), har endnu ikke svaret på, hvornår jeg kan hente mine penge! 
...vi må ihvertfald håbe, at min mobil overlever lidt endnu, for nu er der ikke længere penge i kassen til en ny mobil!?
...og som om jeg ikke var mørbanket nok efter 2 vagter, så gik brandalarmen jo selvfølgelig morgenen efter min anden vagt og min ryg var stadig stiv, ...og som jeg også fortalte det ældre ægtepar, der var ved at tage elevatoren pga. brandalarmen: 'det er en absolut DØDSFÆLDE at tage elevatoren, hvis der er en brand!', så jeg tog selvfølgelig trapperne ned fra 32.etage i bedste Find Holger-stil: med alle mine vigtigeste ejendele (bl.a. et par bukser, så jeg ikke behøvede blive set i mine nat-shorts; jeg glemte dog noget så essentielt som en BH, men bare rolig; jeg havde jakke ud over, så jeg blufærdighedskrænkede ikke sagesløse asiater (og deres taskehunde), hvilket er mere end man kan sige om en anden af ejendommens beboere: OMG, nogle lange kasser!!?)...
...og der er altså mange trapper ned fra 32.etgae med en stiv ryg, skal det lige siges...og det er sikkert længere med hofteskred, som Louise gjorde mig opmærksom på, da jeg fortalte at det ældre ægtepar var en halv time længere om, at komme ned i gården...men til mit forsvar:
      - så døde de da ihvertfald ikke af kulilteforgiftning
      - de kunne køre med elevatoren på vejen op igen!
(...det var nemlig bare en fejl i alarmsystemet!??)


Og på boligfronten er der derudover sket det, at vi er blevet 'opdaget' i at være for mange i lejligheden, så vi skal være ude i starten af november, men 'Master' har heldigvis fundet os et andet og skodagtigt sted at bo, kun nogle 100 m fra, hvor vi bor nu. Til det tilbud takkede jeg pænt nej, og flytter i stedet ind på svenskernes hostel, selvom der angivelig bor nogle temmelig freaky typer (...men så får jeg da i det mindste noget at skrive om i min blog!)...
...men summa summarum; nu er jeg igen arbejdsløs (og temmelig sikkert også kandidat til førtidspension!), så nu kan jeg igen drikke i hverdagene med mine koreanske venner; det er da en god ting, selvom jeg stadig ikke har råd til at få mig en iPhone og blive fuldgyldig koreaner...job: please kom snart!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar