Dengang, jeg ødelagde min yndlingskilling

Jeg vil gerne erkende, at der er gået lidt lige lovligt lang tid siden sidste indlæg, så jeg vil prøve at holde det kort:


Min Bondi-Coogee-Beach-Walk med Mario (en af sydamerikanerne, jeg mødte foran kathedralen) i billeder:

Mario på en strandet sten

Mario, umiddelbart inden han vha. manipulation fik mig med ud på afgrundens rand

En meget smuk kirkegård ved Coogee

Dagen inden nytårsaften havde jeg succes med at gøre min yndlingskilling invalid. Det faldt desværre sammen med at de i mit hus var igang med at teste forskellige hårde stoffer inden den store aften, så ingen kunne køre mig til dyrlægen.

Jeg og Ernie-Bernie drog derfor alene mod dyrlægen på gå-ben. 
Det faldt desværre også sammen med at alle andre mennesker omkring mig var nogle idioter:

1. Veterinærsygeplejersken trak mig gennem '47 spørgsmål til professoren' (bl.a. hvordan man staver hans navn og om hans pels er kort, halvlang eller lang, og hvilken race han er, hvilket ben, der var skadet, hvordan det skete etc.) inden jeg kunne blive sat i kø til at se en dyrlæge, til trods for at jeg havde mascara i hele face af at have tudet hele vejen
2. Det asiatiske skabstilfælde, der sad i venteværelset sammen med mig, ville meget gerne sludre, selvom enhver idiot kan regne ud at en stortudende pige med en invalid killing ikke nødvendigvis er klar på small talk, men han var så venlig at informere mig om, (da jeg snøftende fortalte ham, at jeg havde invalideret min yndlingskilling i et forsøg på at lære den, at den ikke må være på sofabordet), at hans kat må være på ALLE BORDE! Good talk!
   

   

   Jeg har ikke nogen billeder af de eksakte situationer, så I får bare lige lidt random kattebilleder. Her er Ernie med Lachie, en af de fyre, der blev hængende på vores sofa i 2 uger efter nytår

3. Det midaldrende bøssepar, der kom ind hos dyrlægen, mens jeg stadig ikke var blevet taget ind efter 20 minutters venten (fordi det asiatiske skabstilfælde blev taget ind før mig, da han ikke skulle igennem 47 spm. til professoren), havde deres hund med og følte absolut ingen trang til at give den snor på (fordi den lige havde fået diagnosticeret cancer nogle dage tidligere!), så både jeg og invalid killing var rædselsslagne, indtil vi blev taget ind ca. 10 min senere.
4. Nazi kvindelig dyrlæge var ikke en 'dyreperson', så da hun endelig havde fået taget sig mod til rent faktisk at røre ved dyret, tog hun termometret fra kattens nummi og stak den lige op i ansigtet på mig og sagde, 'You see, it has worms'. Jeg havde sagtens kunne se ormene, selvom termometret ikke nærmest balancerede på min næse, og jeg var der også primært for at høre noget om det ødelagte ben (hvilket jeg så høfligt informerede hende om)...hun fik så tilkaldt den vidunderlige veterinærsygeplejerske fra skranken (åh, good day!), så de sammen kunne undersøge kattens ben, og udfra den analyse kunne hun sige absolut ingenting: måske det var brækket, måske det ikke var, det var ikke til at mærke, for normalt kan man ikke mærke brud på killinger. Good to know! Men for at finde ud af om det var brækket krævedes røntgenbilleder, som ville koste 800 $ og hvis der så var et brud, så ville det min. koste 1200 $ at fixe det og gips i 6 uger. Eftersom hun gjorde det rimelig klart for mig, at en ikke-raceren killing med orm og løbende øjne ikke er værd at betale 2000 $ for, så fik det mig til at spørge om, om alternativet, jeg så skulle forerede mig på, var at den blev aflivet. Hun blev meget fornærmet og svarede at det overhovedet ikke var min beslutning, om den skal aflives eller ej, det er ejernes!...hvilket fik den lettere ustabile pige til igen at bryde ud i gråd (og ikke kun fordi hun vidste, at hun havde en regning på 600 kr, der ventede i skranken!)
   Dyrlægen, der i tillæg til sine ydsøgte 'animal skills' også havde 'great people skills', prøvede at trøste mig ved at sige: 'der var engang en kvinde, der tabte en vandmelon på sin killing'! Again: Good talk!

Fyren ved katten er housemate Jared og den anden fyr er Dan, den anden fyr, der levede på vores sofa i ugevis

Jeg kan jo lige afslutte kattefortællingen med at fortælle at min yndlingskilling Ernest Borgnine desværre stadig er halt her 3 uger efter, men bruger benet i alle bevægelser, og derudover er en pige (ikke at Dr. Jekyll opdagede dette under sin undersøgelse af killingen!). Det var der bare ikke nogen, der havde opdaget i vores hus, fordi de hele tiden er skæve!

Nytårsaften blev tilbragt i botanisk have med udsigt over Harbour

Bridge. Eneste down-side var, at vi var nødt til at campere i haven i 14 timer, for at få os en god plads, og at vi ikke kunne drikke os i hegnet, fordi man ikke måtte medbringe alkohol i botanisk have, og vi følte ikke trang til at betale 40$ for en asti, der ville have kostet 25 kr i netto.


Min fødselsdag blev spenderet dels på stranden med at blive meget solskoldet og dels hjemme hos Kimmie og Louise med lækker mad.


Nogle dage efter tog vi til Blue Mountains, et stort naturområde et par timers kørsel fra Sydney, igen får I bare lige billederne:

Kimmie i en meget autentisk rekonstruktion af situationen, hvor hun var ved at falde i en 'trærod', ud i den visse død. 

Lige inden vi gik ind på 'det forbudte område'

Kimmie i en ligeledes meget autentisk rekonstruktion

Kimmie, der gerne risikerede liv og lemmer, for at jeg kunne få et godt billede

Det vandfald, hvor vi på ægte ulovlig vis sprang over hegnet for at komme helt tæt på

Mig, helt tæt på vandfaldet